Over and out
Selv en forlænget weekend får ende og i morgen banker hverdagen igen på døren.
Mandag blev brugt på nærmest ingenting. Poden lå i sengen med feber, kæresten kom for at underholde og så var min tilstedeværelse li’som overflødig.
Udover lidt småprojekter var det derfor ren afslapning med te, gode bøger og lange gå ture. Jeg er – desværre – i gang med Jussi Adler-Olsens sidste bog om Afdeling Q… eller det vil sige, det er min sidste. Jeg fik bøgerne i en lidt bagvendt rækkefølge, så jeg startede med nr. fire i rækken, så nr. tre og først derefter et og to. Bortset lige fra referencerne til de tidligere sager og historien om Assad, så har det ikke gjort den store forskel. Rigtig fin underholdning med styr på plot og person tegning.
Til morgen var Poden igen klar til skolen, i hvert fald var hun feberfri og ville gerne af sted. Jeg var heldig, at komme med på et afbud hos Frisør Hanne, så nu er det grå gran trimmet til en styrbar størrelse.
Vi har aflagt lægen et besøg og Poden er sendt videre i dét system, der på sigt gerne skulle kunne afhjælpe hendes lille fødselsdefekt. Vi har været turen gennem før, men dengang mente lægerne, det var for tidligt at operere hende. Håbet er, at der kan tages så meget hensyn, at det kan blive i sommerferien, så det ikke går ud over hendes uddannelse. Men det er måske for meget at forvente, at det offentlige system kunne være så fleksibelt!!! Vi får se.
To fridage er brugt. Godt. Onsdagen kan bare komme an!