Dagen efter dagen…
Julen i familiens skød er veloverstået for i år. Vi har forædt os… som sædvanlig, danset om juletræ, hygget, spillet pakkespil, snakket, drillet og grinet.
Nu er det tid til lange dage i nattøj, ture ud i kulden med hund og kamera- efterfulgt af varm te, film på dvd’en eller begravet på sofaen i tæpper og med en god bog i hånden. Poden skal ind i gavebytteræset på mandag med en enkelt gave, der var købt et nummer for stor, men ellers var vi heldige… velkomne gaver og ingen dubletter.
Først 3. januar truer hverdagen igen… og det giver rigelig med dejlig tid til at nyde livet og hinanden, gøre ting der fornøjer og til at få ladt batterierne op.
Og jeg skal hilse og sige, at det gider vi altså godt!
One Comment
Alice M
Glædelig jul!
Nogen er mere heldige end andre mht gaver – vi er blevet indehaver af hele 3 vimpler, dobbelt op af lamper, flere forkerte glas trods oplyst varenummer (købt i en bestemt inspiration af to forskellige mens en anden inspiration har klaret de rigtige) og så er det selvfølgelig lykkedes to at vælge præcis den samme bog på min bogønskeliste…
Behøver jeg sige vi deler listen lidt op næste år?
Heldigvis kan gaverne da alle byttes til midten af januar så vi ikke skal til det nu…