Lappet
Morgenen startede med et ørelægebesøg.
Siden jeg i starten af 2009 tabte mit sidste dræn, har jeg haft konstant hul på trommehinden. I dag kunne Genefke så konstatere, at det fortsat ikke er groet sammen og højst sansynligt heller ikke gør det.
Hørelsen på det øre er af samme grund stærkt nedsat og han ville derfor anbefale en “lille” operation, hvor man løsner øret, snupper et lille stykke muskel og lapper trommehinden med den. Løsner øret… jeg synes absolut ikke det lød som “lille” og spurgte om det nu også var nødvendigt.
Det er som at vælge mellem pest og kolera for med hul i trommehinden hører jeg dårligt – uden hul lukker det eustakiskerør, hvilket resulterer i konstante propper i ørene. Ælle bælle.
Jeg måtte selv bestemme, sagde han. Og for lige at demonstrere, hvor dårlig hørelsen faktisk er på det ene øre, satte han ved hjælp af salve en lille papirlap på hullet i trommehinden. Hold da op, sikke en forskel med normal hørelse på begge ører. Jeg blev helt forskrækket, da jeg kom ned på gaden og måtte sænke lyden væsentligt på mobilen første gang den ringede 🙂
Men en operation, hvor man løsner øret… hmmm… lyder det ikke voldsomt drastisk?
13 Comments
Trine med hundene
Jeg havde gjort det fluks… Jeg er ikke så bange for de operative indgreb og havde jeg masser af penge skulle jeg ikke nøjes med bare øret… Næææh, så skulle hele ansigtet løftes en gang, bryster, øjenlåg, sidehåndtag og slapt maveskind… Ja “you name it”…. Det vidst godt jeg ingen penge har 😉
Monica
av
Mette
Hej Mette
Nu har jeg klukket færdig – fik et sjovt billede af papirlapper for ørene…
Men altså, jeg har inden for de sidste 6 måneder oplevet to af mine elever få den omtalte operation. Når to små søde piger kan klare det så kan du, super seje, da også!!??
Og når nu begge piger er glade, mere end tilfredse og ikke mindst, godt hørende er der da ikke noget at betænke sig på – vel?
Bedste ønsker..
Mette
Mette
Nå okay så kan jeg vel også klare det 🙂
Desværre vender mine gamle symptomer med propper i ørene så sikkert bare tilbage og hvad så… vil han så lægge dræn i sådan en ny trommehinde!
Så du kan godt se det er ikke bare aversionen mod selve indgrebet, det er også valget mellem pest og kolera!
Marianne
Av altså.. Jeg glæder mig lidt mere til at få tjekket mit øre nu, for jeg vil ikke håbe jeg ender med huller og løsnede ører!
Mette
hehe, eller påklistrede papirlapper 😉
Helle K.
Du har nok ret 🙂 og jeg ville vælge det samme.
Helle K.
Kan du leve med propper i ørerne? Det har jeg døjet med pga bihulebetændelse og det synes jeg er slemt… kunne du måske få et lille smart høreapparat?
Mette
Propper i ørene er brandirriterende og gør ved Gud heller ikke noget godt for hørelsen.
Øret/hørelsen fejler som sådan ingenting og når ikke trommehinden er intakt tror jeg ikke et høreapparat hjælper heller.
Jeg tror jeg lever med den nedsatte hørelse – det har jo også mange fordele. f.eks. kan jeg bare lægge mig på det gode øre når naboen holder fest og vupti har jeg fred 🙂
Gitte
Det er s.. da en halv ansigstløftning 😉
Mette
Fnis… du har ret. Men mon ikke det vil komme til at se lidt spøjst ud 🙂