PIP
Jeg har studeret spejlet indgående… nope… man kan ikke umiddelbart se, at der er føjet endnu et år til de mange, der var der i forvejen. Håret har stadig samme grå nuance og rynkerne om øjnene ser heller ikke ret meget værre ud.
I aftes blev bibliotekslånet “Hvornår kommer der en god nyhed” lagt på hylden, for blandt fødselsdagsgaverne var Jussi Adler-Olsens nye roman “Journal 64” og den kunne jeg selvfølgelig ikke vente med at tage hul på.
Posten bragte endnu en fødselsdagsgave med i dag… sød hjemmelavet fugleranke a la Rie Elise Larsen, i hvad Line kalder en “Christmas-edition”… det må være glimmerhjerterne hun mener 🙂
Jeg havde kagemand med på jobbet. Bestilt til 10 personer og så viste det sig, at afdelingen led af et større mandefald netop i dag. Kagemand var der nok af skulle man så tro. Selvom nogen hårdnakket påstår de “ikke spiser kage”, så har jeg luret, at det er en særdeles kageglad afdeling jeg er havnet i … en nappede hele hovedet… alene… andre startede fra den anden ende og så fik den kagemand ben at gå på!
5 Comments
Annette's space
Også et meget forsinket tillykke herfra 😀
Rynker er bare sjælens og livets aftryk og dem skal vi bære med stolthed 🙂
Helle K.
Du ser da garanteret ligeså hamrende godt ud i dag som i går 🙂
Kage kan man vel altid skubbe ned, også selv om man ikke spiser den slags 😉
Mette
A garanterer… begge dele 🙂
Marianne
Forsinket tillykke Mette – håber du havde en dejlig fødselsdag!
Mette
Tak Marianne 🙂