Lazybones
Jeg tror… nej, jeg er sikker på, at det bliver en af de dage, hvor eneste aktivitet kommer til at bestå i at tage et bad og lufte den rødhårede. De sidste dage har været hektiske og jeg synes, jeg trænger til at lave ingenting. Absolut ingenting.
Trænger gør huset også… til at se en støvsuger og en gulvklud, men ved I hvad… det bli’r squ ved tanken. Jeg har nemlig ferie og så skal man kun gøre de ting, der er rare. Og den kategori kommer rengøring ikke ind under… ikke i dag i hvert fald!
Poden er draget mod Aalborg til samvær med sin halvsøster – og den rødhårede og jeg vil nyde dagens langsommelighed… i haven… i en god stol… med kaffe og en god bog i hånden!
Dét gider jeg nemlig godt!
God søndag til jer!
One Comment
Anita
Det lyder dælme fornuftigt. God søndag til Jer også 🙂