Overraskende god

Jeg faldt tilfældigt over “Svinehunde” på biblioteket. Og selvom den åbenbart har været blandt årets mest omtalte krimidebuter, havde jeg ikke hørt om den før… ikke jeg kan huske i hvert fald.

En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.

Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd?

Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre – stærkere – kræfter synes at have anden dagsorden …

Jeg er ca. halvvejs og synes bestemt om det jeg læser.  Ystad er skiftet ud med Bagsværd og Wallander med Konrad Simonsen… ligheden med de svenske krimier er ellers slående, men det gør ikke noget for den har alt det, jeg synes om ved en god gedigen krimi. Den har en fin rød tråd og jeg bliver ikke distraheret af sideløbende historier eller springende handlinger. Bogens persongalleri er en af dens store styrker. Især er jeg begejstret for “Simon”, som jeg glæder mig til at lære endnu bedre at kende. Og det bliver der tilsyneladende rig lejlighed til. Forfattersøskendeparret fortæller nemlig, at de allerede skriver på de næste bøger om Simon & Co.

Det vil jeg glæde mig til.

Svinehunde kan klart anbefales som sommerferielæsning…