Den havde de ikke set komme…
Hvad gør man, når man gerne vil have vasket sin hund, men har badeværelse ovenpå og en hund der er et skøvl på trapper..?
Arabella har af samme årsag ikke været i bad længe. Hun bader i havet og fjorden og det har været alt rigeligt.
Men nu har jeg jo fået Polo og flere muligheder. Så jeg pakkede bilen med hund, shampoo og håndklæder og så kørte jeg ud til Q8/F24 på Hjørringvej og bakkede den rødhårede ind på en af deres “puslepladser”. De gloede godt nok noget de mænd, der stod i de andre båse… men der stod ikke noget om at hundevask var forbudt 😉
Er der ikke noget med at nød lærer nøgen kvinde at spinde. Eller noget!
Nu dufter hun af hundefrisørens bedste citrus shampoo. Økologisk!
8 Comments
Jonna
Ha Ha den var god og så havde de da også noget at fortælle hjem.
MissMuffin
Fnis, det var da en god ide:)
Næste gang skriver du lige herinde i god tid, så vil jeg gerne ned og kigge med, haha…
Pernille
Det er så skønt med fantasifulde indslag 🙂
Deborah
Det var da alletiders idë. Heste får skam også bad og især i øjeblikket, men dem kan vi heldigvis klare nede ved stalden 🙂
Stine
Hvor er du bare kreativ – vi vil se billeder 😉
Helle K.
Hold da op frBech – du er søreme kreativ 🙂 Jeg ville også godt købe en billet på første række 😉
Mette
hehe… de så godt nok lidt skeptiske ud – men sjovt nok gav det hurtigt et fælles samtale emne, så det var ganske hyggeligt 🙂
Rikke
Det var lige der man skulle have været den berømte flue på en væg. Jeg ville give meget for at se de herrers ansigtsudtryk 😉