Ren tidsrøveri
Allerede lidt over ti rullede NONSTOP ind foran matriklen og læssede min nye pc og det andet grej af. Og siden har jeg kun nødtørftigt rejst mig fra sofaen 😉
For pokker det er omstændigt og tager tid, at flytte ind i sådan en ny computer. Jeg kommer direkte fra Windows XP og over i Windows 7, så alene det tager lidt tid at vænne sig til. Derudover har jeg brugt stort set hele dagen på at flytte og konfigurere… og jeg er langt fra færdig. Specielt iTunes var en langsommelig affære. Jeg havde ingen problemer med at importere musikken – men de 4322 melodier, som iTunes pt indeholder, havnede i én pærevælling, så det tog lige et par timer at genskabe spillelisterne.
Ting ta’r tid… nogen ting ta’r lang tid!
Men for hulan hvor er den lækker 🙂
4 Comments
Joan
Håber du bliver lige så glad for din, som jeg er for min 🙂
Deborah
Jeg er da “slet ikke” misundelig 🙂 – Jo jeg er! Jeg har en computer, der synger på sidste vers og det er kun på lykke og fromme, at jeg kommer igennem det jeg skal.
Anders
Lækkert med nyt grej, men det ser ud til at Arabella tænker: “hvad skal det nu gøre godt for, eller må man måske flænse kasserne …”
Stort tillykke herfra og velkommen i tidsrøveriets paradis 😀