Ilddåb
Min nye makker tog sig en fridag i dag og overlod styringen af firmaet til mig. Modigt, hvis I spø’r mig… men det er faktisk lykkedes mig, at komme gennem arbejdsdagen uden at falde helt igennem. Der har været et par frække spørgsmål, hvor jeg måtte blive svar skyldig, men mine kolleger er heldigvis tolerante mennesker og kunne godt vente med svar til mandag.
Dagen “underlige” spørgsmål stod en udefrakommende for. En fremmed mand, som gerne ville vide, hvorfor hans kone – som var boende i udlandet – endnu ikke havde fået sin kode til digital signatur? Han havde fået at vide hos kommunen, at det var her han skulle henvende sig, og konen kunne ikke få udbetalt SU uden!!!!
Øh godt så. Det er så slet ikke noget, der hører hjemme her i firmaet, men jeg hjalp ham med en opringning til danid.dk og fik ham guidet gennem til en bestillingsformular for “udenlandsdanskere”. Selvom jeg er helt uforstående overfor at kommunen havde henvist ham hertil, går der jo ikke skår af mig for at hjælpe – og han var glad og ønskede “hav en god dag” da han forlod mig.
Én time… så er der weekend 🙂
One Comment
Katrine
Du er da en skrapsak 🙂
Da vi sejlede fik vi også de mest underlige spørgsmål.
Eksempel 1: Hvad er det for en slags fugl der lige fløj forbi? (øøøhh… jeg arbejder i taxfree’en ikke Jesperhus Blomsterpark!)
Eksempel 2: Hvad er åbningstiderne i Nyhavn? (øøøhhhh… jeg arbejder STADIG i taxfree’en!!) (og vidste jeg åbningstiderne, så hang jeg nok derfor istedet!!!)
Rigtig god bededagsferie til dig, poden og den rødhårede 😉