Keep calm & carry on
Nogen havde stillet mig i udsigt, at det blev mindre konfliktfyldt at være mor til en teenagetøs, jo længere vi kom i forløbet… i sidste uge blev hun 16 og det er ved gud ikke blevet nemmere… endnu… tværtimod. Faktisk tror jeg hun peaker lige nu!
Det er dage, hvor samværet med poden er fyldt med skøre påfund, boblende latter, dybe samtaler eller bare fred og fredsommelighed.
Og der er dage, hvor hun er sur fra hun står op om morgenen til hun går i seng om aftenen. Hvor alt jeg gør eller siger bliver mødt med nedadvendte mundvige. Hvor hun vrisser af mig uanset.
Jeg har hørt det går over… så jeg lukker øjnene, sluger nogle kameler og venter!
5 Comments
Maj-Britt
Mm, jeg synes ihvertfald at det er sjovt at jeg allerede oplever min mors følelser som 21-årig.
Fx. når kæresten tager i byen og jeg bliver hjemme, kommer sætningen “og du ringer når du vil hjem. Det er ligemeget hva klok – jeg skal nok komme. Du skal ikke køre med andre”. Og så noget tid senere når man holder udenfor et diskotek iført nattøj og venter på at han kommer ud. Man ringer og siger at man holder derude og at han gerne må skynde sig. Efter 10 minutter er han stadig ikke kommet ud og man overvejer at gå ind og hente ham..
Arj, det er jo pinligt!
Første gang jeg oplevede at ‘være min mor’ ringede jeg til hende og sagde undskyld for at jeg havde været træls! For nu kunne jeg jo pludselig se kaffekanden fra hendes side. Hun blev dog bare lidt gal over at jeg vækkede hende kl. 3 om natten…. mindre detalje..
Maj-Britt
Nu er jeg kun lige kommet mig over min egen teenageperiode (er 21 år) og sad og tænkte at nu ville jeg da lige komme med en masse gode råd – sådan lidt insiderviden. Men ak nej. Jeg kan knap huske hvordan jeg følte i de år. Men jeg får flashback om at jeg løb op på værelset og smækkede døren hvis min mor sagde noget negativt om mit tøj!
Min mor har altid haft ret – altid! “Tag regntøj med, det bliver regn senere” – “Lad nu vær med at sige ja til så meget arbejde, det går ud over skolen” – “Husk nu at der er andre fyre ude i verden”. Ja, min mor har altid haft ret…. Jeg overvejer at melde hende til ‘Hvem vil være millionær’ – bare for at andre kan se at jeg har ret! 🙂
Mette
Hehe Maj-Britt… selvom mine teenage år ligger temmelig langt tilbage kan jeg tydeligt huske, at jeg som 20 årig tænkte at mine forældre jo bare ville mig alt det bedste selvom jeg få år tidligere havde synes at de var så forstokkede.
Jeg håber, at min pode vil tænke det samme om nogle år.
Line
jeg ved lige hvordan det er…. jeg har en datter på knap 15 og jeg “forstår jo ingenting”, som jeg får stukket i skoene ofte. Mange dage er skønne og fredelige, og lige pludselig ændres humøret og der bliver smækket med en dør. Jeg vælger mine kampe med omhu og forsøger at holde mit eget humør højt – og jeg forsøger at lade være med at grine af hende, for det gør alting meget værre. Men hun er min og jeg elsker hende 🙂
Mette
Det er jo det vi gør som forældre… elsker dem.
Jeg forsøger at lade hende være i fred og vente på det driver over… men jeg kan godt indimellem blive ked af det, når hun reagerer negativt og tvært – selvom jeg udemærket godt ved, at det ikke er mig personligt hun reagerer mod.