Mens jeg venter…
Der er en million tanker, der roder rundt inde i mit hoved, ting der skal tages stilling til, spørgsmål jeg skal finde svar på, fremtidsdrømme der rumsterer. Der lægges planer som skal føres ud i livet. Jeg har et nyt job, der kræver opmærksomhed…
– når jeg kommer hjem og lægger benene op i sofaen, kommer jeg ikke videre den dag. Jeg fuldstændig drænet for energi og kunne såmænd rejse mig fra aftensmaden og gå direkte i seng, hvis ikke det var fordi jeg synes, det ville være en smule sølle. Så jeg holder ud til (…).
Altsammen er dog af en slags, der giver stor tilfredshed, glæde, smil på læben og grund til optimisme. Men hvor ville jeg dog gerne, at alle brikkerne snart faldt på deres rette plads, så der også kunne blive overskud til at nyde det positive.
Jeg tror, det bliver når foråret for alvor bider sig fast. Snart. Eller deromkring!