HKH Poden
Medierne er ved at flyde over med forberedelser til Dronningens fødselsdag – men nu skal det altså ikke alt sammen handle om hende. Dagen før er der nemlig en fødselsdag, der er mindst lige så vigtig… vigtigere faktisk… nemlig HKH Podens.
I dag kan det godt ærge mig lidt, at jeg ikke klemte ballerne sammen og ventede med den fødsels til over midnat. Tænk bare at have fødselsdag sammen med Dronningen, hvor der flages festligt over alt, på offentlige bygninger, på busserne osv.
Men den fredag aften tror jeg ikke lige jeg havde Dannebrog i tankerne… den fødsel skulle bare overståes. NU! Men havde hun ikke fået et skub, i form af fosterhindesprængning og et enormt varmt og langt karbad – tror jeg såmænd hun havde ventet til dagen efter. Eller også var hun blevet derinde… sådan føltes det i hvert fald.
Noget andet er, at jeg havde en aftale med min jordemor om at det netop skulle være den 15. april. Og jeg plejer at holde mine aftaler. Det var da også hendes første ord, da hun kom ind på fødestuen: det er da rart med nogle mennesker man kan lave en aftale med.
16 år bli’r hun nu. Ikke verdens nemmeste alder. Hverken for hende selv eller for hendes mor. Og alligevel synes jeg, hun har udviklet sig til et helstøbt, dejligt og omgængeligt menneske. På alle måder. Selv nu stående midt i teenageårene. Hende er jeg sluppet ret godt fra… hvis jeg skal sige det selv.
På torsdag bliver der flaget her – uagtet at resten af Danmark venter til fredag!
5 Comments
Deborah
Hun har fødselsdag, samme dag som min søster, der dog bliver noget ældre. Jeg bliver misundelig over, jeg ikke har nogen, når jeg ser fotos af din smukke datter 🙂
Mette
Hun har mange at dele sin solskinsdag med kan jeg høre 🙂
Det er dejligt med børn Deborah, men jeg tror også livet kan være lige så dejligt uden.
Deborah
Helt sikkert, der er da også fordele ved ikke, at have nogen. Men hun er nu dejlig at se til din store pige 🙂 – også selvom hun er i den “vanskelige” alder lige nu.
Katrine
D. 15 april er en god dag at ha’ fødselsdag på. Min guddatter og bedste veninde fylder denne dag sammen med poden. Så i min verden, er det kun gode piger der har fødselsdag den dag. Vi skal nok flage for Nanna.
Mette
🙂