Det er en ørn…

– lød podens kommentar, da hun spottede den her fætter på vores havelåge.

En rovfugl er det uden tvivl, for haven var som blæst for småfugle. Jeg synes nu godt, den kunne finde et revir et andet sted end omkring mit foderbræt og jeg nåede da også kun at få et enkelt skud i kassen før den forføjede sig.

Poden er hos sin far denne weekend og hun har fået noget af en opgave… han fik nemlig en fibersprængning i den ene læg i går til badminton… og en mand og en sportsskade… gæt lige hvor sølle han er på en skala fra et til ti..?

Jeps… fjorten 😉

Jeg lagde øre til i aftes, men kan gudskelov vælge at lægge røret på og derefter sætte mobilen på “ikke til stede”. Jeg kan i øvrigt ikke forstå, at det er Nanna, der skal rende og opvarte ham… han har en kæreste, der er sygeplejerske på skadestuen, hun må da være skabt til den utaknemmelige opgave!

Men hun ta’r det nu pænt poden… og så kommer hun herover og himler lidt med øjnene indimellem… og fik oven i købet set en ørn 😉

11 Comments

  • Anette B

    …Griner… Kommer – igen – til at tænke på en vits jeg engang fik på telefonen…: “Kvinder skal ikke pive over smerte ved fødsel… de skulle bare vide hvordan en mand har det, når han er rigtig forkølet” 😆

  • Helle K.

    Tillykke – det er da fedt at se en spurvehøg – vi havde også en på gennemgang igår, den forsøgte at tage en af mine solsorte.

    Mænd og skader/mænd og sygdom er simpelthen for ynkeligt 🙂

    • Mette

      Mænd er frygtelig ynkelige når det gælder bagateller – men har de en mistanke om alvorlig sygdom, gemmer de det og tør ikke gå til læge… de er squ underlige!

  • Brian Nilsson

    Jow, en rovfugl er det og en Spurvehøg når nok også at sætte mange småfugle til livs i en sådanne isvinter.

    Fugle er altid interessant, lige meget årstiden.

    Du skal være velkommen med på en fugletur, hvis du vil/tør! 😉

    Mvh. Brian, Løgstør

  • Mette

    Nå okay – jeg kan godt se, at vingefanget ikke helt når ørnestørrelse men en rovfugl er det da 🙂

    Det er lidt spændende det her fuglekiggeri og jeg kunne rigtig godt tænke mig, at have udstyr til at fotografere dem ude i naturen, men det rækker mit amatørgrej altså ikke til.

    Og tak fordi du gider øse af din viden 🙂

  • Brian Nilsson

    Desværre er denne bitte fugl ikke en ørn, men blot en Spurvehøg. Dens “sorte” hoved samt bryst dragt leder mine tanker hen på en voksen han.

    Ørn derimod! Glemmer ikke min første observation af en Havørn! Sad i et af tårnene i Vejlerne da en MEGA stor fugl fløj lavt hen over fugletårnet jeg sad i. Jeg for sammen for hvem f…… havde kastet en ladeport hen over fugletårnet. 🙂

    Spurvehøg kan havde et vingefang på 58-65 cm, mens det for Havørn er 190-240 cm, hvilket er det samme som en Knopsvane (200-240 cm).

    Jeg havde selv fornøjelsen af at havde en Tårnfalk på besøg på min altan i dag. Jeg fik lavet denne lille video af denne: http://www.youtube.com/watch?v=TcEAq4dOsnU

    Mvh. Brian, Løgstør.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *