Det forsvundne tegn
Jeg er ved at være færdig med Dan Browns nyeste roman, “Det forsvundne tegn”.
Paris, London og Skotland er blevet afløst af et lille område i det centrale Washington, D.C. Tidsrammen er kogt ind til ganske få timer. Men ellers ligner Dan Browns længe ventede efterfølger til bestsellerfænomenet ”Da Vinci Mysteriet” nu helt frem til sidste side forgængeren så meget, at man under læsningen nærmest begynder at krydse ligheder af. Det gælder adskillige af bipersonerne i ”The Lost Symbol”, det gælder de stadige skift mellem hidsige forfølgelsesscener og alenlange udredninger af hemmelige koder og sammenhænge på langs og tværs ad den samlede verdenshistorie, og det gælder den store kosmiske finale hvor alting finder sammen og alligevel viser sig at være noget helt andet end man troede.
Der er ingen tvivl om, at Dan Brown kan skrue en pageturner sammen. Hans karaktertegning er håbløs, men Det forsvundne tegn er – i lighed med hans tidligere romaner om Langdon – actionfyldt, hæsblæsende og spændende! Jeg har været underholdt, selvom jeg denne gang må jeg erkende, at jeg er stået lidt af på sproget.
Der har været skrevet en del i pressen om, at man måske havde forceret oversættelsen. Om det er derfor, skal jeg lade være usagt, men sproget er klodset og man snubler rundt i en blanding af uoversat engelsk og dansk. I lange passager belæres man om religion, filosofi, videnskab, kunst, arkitektur, om frimurerordenens principper, ritualer og symboler og noetisk videnskab – og ind imellem har jeg næsten syntes, at jeg måtte sidde med en fremmedordbog for at forstå visse afsnit i bogen. Og det irriterer mig, at jeg i en skønlitterær bog, jeg læser som ren underholdning, visse steder ikke fanger meningen.
Jeg har en roman mere liggende af samme Dan Brown: Tankados kode. Er det mere fra samme skuffe tror jeg nok, jeg lader hans forfatterskab hvile.
5 Comments
Susanne
JA jeg kender godt med at holde en forfatterpause… det gør jeg for tiden med Liza Marklund.. Men når jeg nu er færdig med det forsvundne tegn så skal jeg igang med jussi alder olsen, jeg har fået et hav af hans bøger i julegave. jeg har læst en af hans bøger, pigen i burdet, det er simpelthen hardcore krimi.. jeg har faktisk eksemplar af pigen i burdet, den ene er helt ny, så hvis du vil prøve den så kan vi lave en bytter, men en bog du har som du kan anbefale og undvære.. er du interessert så smid en mail til mig
Susanne
Hej Mette
Uhaa jeg er lige gået i gang med det forsvundne tegn, den er jeg spændt på, og specielt når du skriver som du gør.
Han har skrevet 2 børger som ikke høre sammen i serien med Robert Langdon, og den ene af dem er tankados kode, og den anden hedder morderisk… åhh et eller andet… de er begge efter min mening rigtig gode.. jeg kan godt lide at læse Dan Browns bøger fordi der er så meget mystik og mange underlige hemmeligheder der skal løses
Mette
“Det forsvundne tegn” er en rigtig spændende historie, som jeg også skriver – men det irriterer mig at den i laaaaange passager minder mere om en fagbog, som jeg hverken forstår eller interesserer mig for.
Jeg har læst “Morderisk bedrag”. “Tankados kode” venter i reolen, men jeg holder lige en Dan Brown pause nu og kaster mig over Lars Keplers “Hypnotisøren” i stedet for.
Jane Mark Jensen
Hej Mette
Tak for anmeldelsen. Ud fra det du skriver bliver det bestemt ikke en af de udvalgte :):).
Jane
Mette
Der er rigtigt mange der er vildt begejstret for “Det forsvunde tegn”… det var bare ikke lige noget for mig.