Et øjebliks… fred!
Hovedet er fyldt op med alle mulige og umulige tanker, irritationer, vrede, ting jeg skal nå, ting jeg skal huske, tanker om det der blev og det der ikke gjorde, angst for hvad der skal ske, spekulationer over hvorfor h*n nu reagere sådan, hvorfor ordene af og til opfattes helt forkert … det kører nærmest i døgndrift og jeg slapper ikke af i hverken hoved eller krop.
Efterhånden er jeg så træt… træt som et helt alderdomshjem. Men jeg kan ikke falde i søvn og når jeg endelig gør, går der kun nogle få timer, så vågner jeg igen og tankestrømmen fortsætter indtil vækkeuret ringer alt for tidligt.
Jeg trænger bare så meget til at få ro i hovedet og fred i sjælen…
I nat vil jeg gerne sove. Hele natten. Så skal jeg ikke be’ om mere foreløbig.
4 Comments
Anette B
…Hvis det går en så meget på, så er det vel fordi det er dét værd…!? 🙂
Sender hermed en kærlig tanke 🙂
Mette
@ Anita – jeg tror også jeg nøjes med en enkelt billet
@ Gitte – det er nu ikke en enkelt person/enkelt hendelse der får mig til at tilte… i perioder er jeg bare mere hudløs og så skal der ikke så meget til før det hele bli’r for meget.
Gitte
Hvis han/det skaber så meget “negativ tumult”, er det så tiden værd… 😉
Anita
Mette, vi sejler i akkurat samme båd ligenu og jeg vil fandme også gerne af. Nu!