Kan du ikke lige…
Hvis jeg nu henter dig og den rødhårede kan du så ikke lige…
Og selvfølgelig kan jeg det. Hvordan kan man andet, når man aldrig får nej, når man spørger om assistance den anden vej.
Og så gik søndagen i hyggeligt selskab, med masser af snak, gode grin, opdatering af en website og med fotografering af hundehvalpe og – ikke at forglemme – den adstadige engelske bulldog Basse.
Basse hævdes at være den mest lydige hund, der nogensinde har befundet sig i dén kennel – men da Basse ikke bevæger sig medmindre det er absolut nødvendigt er det en nem påstand at komme med 😉
Skøøøøn dét er han i hvert fald.