Altså… nu må de da snart
Jeg spejder fortsat forgæves efter brevet fra Patientforsikringen med afgørelsen på min verserende sag vs. medicinalfirmaet Janssen-Cilag.
Da jeg blev ringet op den 12. august troede jeg virkelig, at afgørelsen var nært forestående. Sagen var på det tidspunkt vurderet af Patientforsikringens læger og jeg mener… hvis den er nået forbi deres bord, betyder det vel, at jeg har fået medhold. Ellers kunne de jo bare have sendt mig et afslag! Eller hvad..? Og hvor længe skal de jurister derinde lige have til at vurdere en sag, der er “lige til benet”?
Det ender nok alligevel med, at der kommer til at gå de annoncerede 8 måneder før jeg får den endelige afgørelse… dvs. engang i oktober!
Jeg er ikke et tålmodigt menneske. Langt fra. Men i dette tilfælde hjælper det sikkert ikke at hidse sig op.
Mon!