Sidste dag med Clinten
I dag er det allerede sidste dag i min ferie og i morgen indfinder hverdagen sig igen – desværre!
Jeg kunne sagtens bruge flere fridage, specielt når vejret som nu har vist sig fra sin allerbedste side. Dagen skal bruges på at få lavet alle de ting, som vejret bare har været for godt til at beskæftige sig med. Min liste er lang og jo før jeg kommer i gang jo bedre…
I aften skal poden og jeg på en slags virksomhedsbesøg. Vi skal ind bag kulissen hos BioCity Aalborg og se hvordan sådan en biograf drives. Besøget afsluttes med Clint Eastwoods nye film “Gran Torino” – nok ikke en film jeg selv havde valgt at gå ind og se – men jeg er ikke så bange for at følge anbefalingerne, der kommer fra den her kant… jeg før blevet meget positivt overrasket.
3 Comments
fisker & fernández
Vi så den også i weekenden, og jeg var helt solgt. En rigtig fin film med masser af stof til eftertanke. Slutningen slog helt benene væk under mig.
Mette
Tak for det Suzanne – det glæder mig at høre, at vi har noget godt at se frem til.
Suzanne
Der er en helt fantastisk film! Sådan én som jeg bare skal se mere end én gang. Det kan godt være at han er 78 år, men han kan endnu! Den er sjov, masser af spænding og action på en helt ny måde. Bemærk iøvrigt den dreng der spiller rollen som Trey, det er Clintens søn og ham kommer vi nok til, at se meget mere til. Rigtig god fornøjelse 🙂