Der blæst’ en vældig vind den daw ud fra vest
Solen vælter ind af stuevinduet og afslører nådesløst, hvor støvet ligger og hvor striberne på vinduerne er. Desuden kan jeg se, at den rødhårede ikke har tørt fødderne ordentligt sidst hun var i haven…
Ellers er det vist ordet blæst, der bedst beskriver vejret. Her højt oppe mod nord er det noget, der ligner pelikan-styrke og der er ikke den mindste lille bakketop, der kan gi’ bare en smule læ for vinden ude fra Vesterhavet.
Havde jeg haft en bil var vi kørt derop… til Vesterhavet! Det eneste rigtige sted at være sådan en dag. Med hund og i varmt tøj og gummistøvler. Jeg ville gi’ højre arm for en times travetur i sandet og bagefter vende næsen hjem til et varmt bad og en god kop kaffe 🙂
Jeg er nem at glæde. Eller noget..!
Billederne er fra arkivet og er taget
netop sådan en dag for et par år siden.
One Comment
Gitte
Jeg kan lige fornemme det. Nu skal jeg heldigvis til vesterhavet i påske-ferien, så der får jeg lidt sus i håret.