Fri weekend

Mens jeg traskede afsted i skoven, gik jeg og frydede mig over, at jeg i dag har fundet ro og glæde ved at være delemor – vel at mærke også i de weekends, hvor poden er hos sin far.

Det første lange lange stykke tid synes jeg, det var helt forfærdeligt, når hun drog afsted med tasken over skulderen fredag efermiddag. Jeg havde svært ved at finde ro og synes jeg mest af alt brugte mine weekends på at vente… hvad jeg ventede på fandt jeg aldrig helt ud af.

Jeg havde ikke levet alene i 17 år og jeg antager, at det ta’r tid at vænne sig til igen. Jeg mener… selvfølgelig kræver det tilvænning! Det ville vel være meget mærketlig andet.

I dag trives jeg med det. Jeg kan boble helt over ved tanken om, at jeg hver anden weekend er fri til at gøre lige nøjagtig, hvad der passer mig, uden at skulle tage hensyn til andre end den rødhårede.

Jeg er herre i mit eget liv..! Jeg klager ikke!

PS: og så glæder jeg mig i øvrigt til hun vender hjem igen mandag 😀