Årle morgen
kl. 4.40 ringede vækkeuret til morgen… 4.40 – det er dæleme tidligt, selv for mig!
Poden skulle afsted på ski-lejrskole i Norge, og mødetiden ved Colorline terminalen i Hirtshals sagde 7.15. Men der var, i modsætning til på en hverdag, ingen som helst problemer med at få hende op 🙂
Det er hendes første gang på ski, så jeg er meget spændt på at høre, hvad hun synes.
Jeg levede i flere år sammen med en nordmand (i mine meget unge dage), så jeg har været en del på ski – uden nogen sinde at komme til at brænde for det – måske fordi jeg var ganske håbløs til det (iflg. samme nordmand) 😕
Jeg håber, hun synes det er sjovt og at hun kommer helskindet hjem. Men om ikke andet, så er de 33 unger afsted og skal klare sig selv i 6 mands hytter – overlevelsestur kalder Jesper-lærer det – så alene det bliver vist en sjov oplevelse!
Ellers skulle jeg tage meget fejl…
.
2 Comments
Leif
At blive vækket af vækkeuret kl. 4.40 er for tidligt uanset hvad 🙁
Gitte
Hun får da en super tur, det bliver sikkert sådan en tur der vil blive talt om hele livet.
Håber du får hygget og “plejet” dig selv, nu hvor hun er ude og have sjov og “ballade”.
Jeg er heller ikke til ski, men kan sagtens se mig selv sidde foran en buldrende pejs med en dejlig kop/glas et eller andet, efter en kanetur i sneen……