Messenger

Der blev grinet til den store guldmedalje ovenpå og da jeg vidste at Nanna var helt alene, listede jeg lige forbi for at se, hvad i alverden der var gang i  – det var en webcam-messenger-samtale med Matilde K. og Matilde M. … de er simpelthen skøre de tøser.

Jeg blev selv introduceret til messenger sidste år, men endnu begrænser mine udfoldelser sig til almindelig chat og min kontaktliste sig til to personer – den ene er Nanna og her igennem kan vi klarer lidt lektiehjælp (mens jeg er på arbejde) og lign.  – den anden er intet mindre end “manden i mit liv” og vi kan såmænd klarer verdenssituationen og andre af livets store spørgsmål på en time eller to.

Nå okay, det var måske lidt overdrevet, men i hvert fald har jeg haft utroligt meget glæde af denne lille grønne mand, som bebor min computer – og hvis han ikke havde været der, tror jeg ikke, jeg var kommet så helskindet gennem det sidste ½ års flytning og separation. For det er jeg ham evigt taknemmelig!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *