Det trænger…
… både håret og hækken skal klippes.
Min have er ikke ret stor – 20 kvm max (måske er det ligefrem en overdrivelse at bruge ordet “have”) – den er omkranset af en bøgehæk, som pt. ser temmelig utrimmet ud. Det skal der gøres noget ved, og jeg har derfor lånt en hækkeklipper over weekenden. Om jeg er i stand til at bruge den med et ordentligt resultat, vil vise sig! Problemet bliver højden… hækken er ca. 180 cm høj og der rækker mine 164 cm altså ikke helt. Men det skal nok lykkes – man kommer langt med stædighed!
Håret, som også ser temmelig utrimmet ud, er overladt i Frisør Hannes hænder i eftermiddag og det glæder jeg mig til, for det trænger – nøjagtigt som hækken!