Havne: Torvik – Måløy – Florø – Bergen

Jeg glæder mig til at komme hjem nu.

Det er meget trættende for mig at være sammen med mennesker hele tiden og derfor har jeg også været så tilfreds med mit valg at udvendig kahyt med vindue. Jeg fik lov at kigge ind i en af de indvendige kahytter og den er helt sikkert fin, hvis man som de fleste gør, opholder sig i fælles arealerne og kun bruger kahytten til at bade og sove i. Har man brug for at trække sig og være lidt privat, så er det altså dejligt med lidt plads og en mulighed for at kigge ud.

Jeg kom mig aldrig 100% over den sygdom, der ramte mig sidste fredag og min appetit er stadig meget påvirket. Jeg har simplethen ikke haft lyst til at spise og tanken om den fine mad i restauranten har givet mig kvalme … jeg har holdt mig helt væk, spist en rugbrød, lidt yoghurt, en banan. Det eneste måltid jeg har spist er morgenmad og mest yoghurt med granola.

Det er selvfølgelig smadder ærgerligt, men trods manglen på de kulinariske højdepunkter synes jeg, at jeg har haft en dejlig tur og fået det bedste ud af det.

Jeg har mødt de sødeste mennesker fra det meste af verden og talt med amerikanere, new zealændere, skotter, englændere og australiere. Men ingen tyskere, selvom de udgør ca. halvdelen af gæsterne. De taler helst kun med sig selv. Og kun tysk.

Når man går om bord bliver man tildelt et fast bord i restauranten. Jeg blev placeret ved et bord sammen med et tysk ægtepar som jeg spiste sammen med de første 4 dage og selvom jeg hilste venligt både når jeg kom og gik, blev det kun til et høfligt nik med hovedet. Ingen som helst forsøg på konversation. Jeg bad om at blive flyttet til et andet bord for det var sgu lidt akavet, men det blev ikke efterkommet og så blev jeg syg og insisterede ikke.

Skibet, kahytter, personale, udflugter har bare været 100% i orden. Pollux er fra 2023, så alt er bare så lækkert, sejlladsen er stort set lydløs, personalet er super servicemindede (undtagen restaurantionschefen) og kahytten har været som et rart hotelværelse.

Skulle jeg finde på at gøre turen igen vil jeg klart nøjes med den nordgående rute fra Bergen til Kirkenes og så flyve hjem derfra. Oplevelserne/udflugterne er klart mest interessante nordgående. Tiden på året har været den rigtige for mig med de ting, som jeg gerne har villet opleve og så er her ingen turister. Vi havde Geiranger stort set for os selv – havde det været sommer havde stedet sværmet med turister.

Vi har alle forladt vores kahytter, afleveret bagagen og afventer nu at klokken bliver 14:45 og rejsen er forbi.

Jeg glæder mig til at komme hjem, kramme hundene og vende tilbage til hverdagen, men det er en tur jeg aldrig vil glemme og absolut den helt rigtige start på mit otium.

Nu er ferien nemlig forbi – den der har varet siden 1. januar – og jeg skal finde mig selv i mit nye liv. Nanna har fået job i Matas og starter på tirsdag, så det næste halve år har jeg job som mormor ca 3 dage om ugen, hvor jeg skal hente den unge dame i dagpleje og senere børnehave – dét glæder jeg mig til

Havne: Trondheim – Kristiansund – Molde – Ålesund

Det er sidste hele dag ombord og mest en transport dag. Dagens lange stop var Trondheim fra morgenstunden og efter morgenmaden nåede jeg en lille gåtur rundt i byen. Igen i regnvejr. Ellers må jeg sige, at jeg har været heldig med vejret og har set masser til solen længere nordpå.

Dagens næste stop var Kristiansund – her var det også muligt at nå en lille tur rundt i byen.

I april 1940 blev Kristiansund bombet af tyske fly og en stor del af byen blev totaltskadet. En af de få bygninger der stod uskadt tilbage var Nordlandet kirke, som ses på billedet herover.

Det er en af de større byer med 25.000 indbyggere. Den ligger meget meget smukt og uanset hvor man er i Norge så ligger de sneklædte fjelde i baggrunden – også her sydpå.

Efter en times stop smed vi atter trosserne. Jeg stod på dækket og kunne et stykke væk se et ældre par haste afsted mod skibet. Man skal være ombord 10 minutter inden afgang og det var kun ganske kort øjeblik fra at de var blevet efterladt i Kristiansund. Jeg har ladet mig fortælle, at det ér sket, at man har efterladt nogen.

Vi er sejlet ud på et åbent stykke og det blæser kraftigt. Jeg er ikke skide søstærk, så jeg har taget en søsygepille og er ‚gået i seng‛ indtil vi igen kommer ind på roligt vand.

Det er sidste aften ombord. Min kuffert er pakket, så jeg er klar til at forlade kahytten kl. 10 i morgen formiddag. Vi ankommer til Bergen om eftermiddagen og derfra går det med bus til lufthavnen, hvor jeg overnatter til lørdag.

Nu glæder jeg mig faktisk også til at komme hjem.

Havne: Bodø – Ørnes – Sandnessjøen – Brønnøysund – Rørvik

Dagens lange stop var i Brønnøysund. En hyggelig lille by på en smal halvø, omgivet af hav og holme. Brønnøysund ligger midt i Norge og er mest kendt for fjeldet Torghatten. Det berømte fjeld udenfor byen, med sit særprægede hul tværs igennem.

Ifølge sagnet om Helgelandsfjeldene opstod hullet i Torghatten, da fjeldet Hestmannen, i sin skuffede kærlighed, skød en pil mod Lekamøya. Kongen i Sømnafjeldet så dette og kastede sin hat imellem for at beskytte hende. Pilen gennemborede hatten og skabte hullet. I samme øjeblik gik solen ned, og alt forstenede.

I realiteten blev det blev skabt under istiden. Is og vand gravede møjsommeligt ned i de løse klipper, mens de hårdere klipper på toppen af ​​bjerget gjorde modstand.

Der er blevet både mildere og grønnere nu og jeg har kunnet pakke mine ‚spikes‛ væk igen. De har været uundværlige de sidste mange dage når jeg har bevæget mig på land. I Norge rydder man ikke sne på samme måde som hjemme og salt bruger man slet ikke. I stedet har både biler og støvler ‚snekæder‛ på. Selvom jeg har gode vandrestøvler på, så gør de løse såler, at jeg står langt bedre fast og kan bevæge mig ubesværet og uden at være bange for at falde.

Havne: Finnsnes – Harstad – Risøyhamn – Sortland – Stokmarknes – Svolvær – Stamsund

Vi befinder os fortsat nord for polarcirklen og er nu nået Lofoten. I dag har vi haft både solskin og forrygende snestorm.

Jeg spiste morgenmad samme med et engelsk par og en amerikansk kvinde – de var vågnet tidligt pga. masser af søgang. Jeg må have sovet som en sten for det har jeg overhovedet ikke bemærket.

Jeg har holdt mig langt væk fra nyhederne, men ved morgenbordet blev der diskuteret amerikansk politik – særligt da de hørte jeg var fra Danmark. Vores lille land er for alvor kommet på landkortet og der er ikke mange, der ikke har hørt om enten Danmark eller Grønland.

Dagens længste stop var i Svolvær. Der var forskellige udflugter fra byen, men den eneste jeg var intresseret i – ørnesafari – var desværre for længst udsolgt. Ærgerligt, men så kan jeg lære at tage en beslutning i ordentlig tid

Jeg gik en tur i byen i stedet og fandt et sted, hvor jeg kunne købe mig en ‚fløte mysost‛ – det bliver den souvenir jeg tager med hjem – udover de mange oplevelser selvfølgelig.

Svolvær var en meget charmerende lille by og med sneen dalene ned over landskabet var det ren idyl

Havne: Stokmarknes – Sortland – Risøyhamn – Harstad – Finnsnes – Tromsø – Skjervøy

Dag 5 kom og gik uden jeg fik ret meget ud af den. Jeg vågnede med en kanonhovedpine og endte med at sove det meste af dagen.

Det var ikke med i planerne og jeg havde kun medtaget nogle få Panodil, så jeg måtte samle mig sammen og finde et apotek i Tromsø, som var dagens lange stop.

Udover apoteket blev ‚verdens mindste bar‛ det eneste jeg så i Tromsø – med den lange kø taget i betragtning må det også være en af byens attraktioner.

Jeg håber hovedet har det bedre i morgen.