-
Skat, børne…. mor er skrumpet
Det er en kendt sag, at man bliver mindre med alderen, men at det sådan sker hen over natten havde jeg ikke ventet 😉
Det er vildt som ens hjerne kan bliver snydt, så jeg pludselig fremstår som en dværg.
Billederne er fra Museum of Illusions, som vi besøgte i fredags. Det var min kollega Ann der havde stået for arrangementet. Det er ikke første gang hun står bag vores teamdage og hun er rigtig god til at finde de sjove ting.
Det er til gengæld ikke nogen illusion, at man kommer til at se ret så tåbelig ud, når man lige har fået overrakt den Kongelig belønningsmedalje eller bliver udtaget til ‘kontrol’ midt i Grøften:)
-
Absolut sidste kapitel
20. december bød på den skønneste tur til København i selskab med Ann, Anette, Claus, Jan og 2 x Martin – mine fantastiske kolleger.
Der skulle siges endegyldigt farvel til arbejdslivet og jeg skal lige love for, at det blev der.
Vi startede med morgenmad på La Glace, hvor jeg fik de flotteste gaver, chefen holdt tale og overrakte mig den kongelige belønningsmedalje. En stor overraskelse, at den lige skulle nå frem til denne dag.
Min far ville have været stolt
Efter morgenmaden besøgte vi Museum of Illusions på Strøget – en vild og anderledes oplevelse. Hvis du vil opleve, hvordan din hjerne kan spille dig et puds, så vil jeg anbefale et besøg. Der blev taget en masse fotos, som jeg håber at få tilsendt på et tidspunkt.
Vi sluttede dagen med frokost i et propfyldt Grøften i Tivoli. Her havde Ann lavet en julequiz, som jeg i vanlig stil vandt – mine kolleger glædede sig over, at de næste år har en chance 😉
Mens vi sad og spiste kom der to Tivoli kontrollører hen til vores bord og spurgte om der sad en Mette? Det gjorde der jo og de bad mig følge med til en kontrol. Midt inde i Grøften bad de mig så løfte armene og gjorde klar til en kropsvisitering… og så brød de ud i latter og det gjorde mine kolleger også. Skrev jeg egentlig ikke lige ‘fantastiske kolleger’?!?
Jeg var PÅ i 16 timer i går – det trætter i den grad, at jeg nok skal bruge et par dage på en opladning – men hold da op en dejlig dag og afslutning på et langt arbejdsliv.
-
62+1
Der var en, der i går ønskede mig tillykke med fødselsdagen – og med mit nye job!
Håber du nyder det og kan enes med chefen der.
Det sidste kunne jeg kun svare ja til. Det er helt sikkert en af de bedste chefer, jeg har haft – og jobbet er helt uden den kontrol, de processer og dårlige beslutninger jeg meget længe har været en del af. Det er SKØNT.
I dag har den stået på jule- og fødselsdagsbrunch hos min niece med sang og julemusikbanko – hvor jeg vandt hovedpræmien for fuld plade.
Præmien var en skøn ny co-pilot som sidder glad ved min side og vinker uden at øffe om, at jeg bremser for meget, skifter for meget gear, køre for tæt på de forankørende og hvad jeg ellers har måttet høre for … hvor har han været hele mit liv.
-
Det’ sørme, det’ sandt, december
Ikke bare er det Lucia dag – det er også min fødselsdag, hvor en årgang 62 bliver 62.
I Norden mente man, at 13. december var den mørkeste nat – lussenatten – og herfra kommer den svenske tradition med Lucia lysene, som egentlig slet ikke har noget at gøre med den katolske helgen for de blinde, som hun oprindeligt var. Asser Amdisen fortalte hele historien om Lucia i Go’Morgen på TV2 her til morgen.
I aften er jeg inviteret på middag hos de unge mennesker længere henne af Aalborgvej og i morgen er der jule-/fødselsdagsbrunch hos min niece. Sofie er ikke hjemme i julen pga. arbejde, så det er i morgen vi skal ønske hende glædelig jul.
Indtil da skal jeg bare nyde dagen i nattøj og med kaffe og strik. Måske skal jeg pakke et par julegaver ind og kigge lidt på en julefrokost plan.
-
Sokkestrik
Jeg har aldrig fået grebet om sokkestrik.
Hælen er ikke svær at strikke, men jeg finder den umådelig svært at strikke PÆNT. Jeg bakser med huller og alt for løse masker. I det hele taget er jeg ikke så ferm til de meget fine små detaljer.
Jeg tror, at jeg har strikket halvandet par og så opgivet.
Lige indtil jeg faldt over Ultra Easy Socks.
Hælen er strikket udelukkende ved hjælp af ud- og indtagninger – pærenemt og selvom de ser lidt spøjse ud sidder de super godt på foden.
Garnet er bragt med hjem fra London og strikket på pind 2.5.
Skal jeg så til at strikke strømper og sokker?
Nej … det er simpelthen for kedeligt. Men jeg kan!
-
Med rosmarin???
Jeg faldt over Liselottes opskrift på Italienske Fristelser – en lille småkage med appelsin, pistacie OG rosmarin.
Rosmarin i en småkage har jeg alligevel aldrig hørt om, men med alle de positive erfaringer kommentarsporet bugner med turde jeg godt kaste mig ud i dem.
Dejen blev lavet i går og har siden hvilet i køleskabet.
I dag var det så tid til at bage og jeg må sige, at jeg er positivt overrasket. De er nemme at lave og smager tosset lækkert.
Det fremgår ikke af opskriften om de 3 spsk. frisk rosmarin er før eller efter det er hakket. Jeg var bange for at 3 spsk. hakket rosmarin var i overkanten, så jeg beherskede mig … har du bagt dem, ved du det måske?
Jeg tænker, at jeg i aften skal prøve dem sammen med ‘et fornuftigt glas portvin’ som Liselotte kalder det – man er vel (næsten) pensionist 😉
-
Dagens tal: 0
Det var dét – arbejdslivet er endegyldigt slut. Mit arbejdsliv.
Jeg holder ferie resten af året, en ferie jeg ikke kommer retur fra.
Det har ikke ramt mig endnu, men jeg formoder, at det kommer på et eller andet tidspunkt. Jobbet har fyldt rigtig meget de sidste knap 44 år og det lægger man nok ikke bag sig uden en eller anden form for reaktion.
Foreløbig holder jeg ferie – i en 3-4 måneder og så må vi se, hvad der skal ske 🙂
-
Nedlagt
Det var ikke sådan jeg havde regnet med, at jeg skulle bruge min sidste uge på jobbet … halsbetændelse og hovedet fyldt med snot. Øv.
Hvis ikke det meget hurtigt bliver bedre hænger fredagens julefrokost i en tynd tråd. Lige nu kan jeg overhovedet ikke smage noget, så den gode julemad ville være totalt spildt på mig.
På positiv siden har jeg været syg i julen de sidste to år og jeg kan jo håbe, at det med den her omgang er overstået for i år.
-
Loop Knitting London
Jeg har længe fulgt Loop Knitting London på Instagram, så det gav sig selv, at den skulle besøges på vores London tur.
Butikken ligger i det hyggeligste område i Camden Passage, Islington og kan nemt nås med Tuben, Northern Line.
Besøget var først på programmet torsdag da jeg havde ikke set, at de først åbnende kl. 11:30, men det gav os anledning til at sætte os på en af de små cafeer og drikke en kop varm chokolade i ventetiden.
Det var en iskold dag, så det gjorde godt.
Jeg købte lidt forskellige småting – blandt andet en håndfuld Wooden Chick Knapper, som en dag skal pryde en lille cardigan til Solveig.
Også her blev vi mødt at en sød butiksindehaver, som hilste os med et ‘tusind tak’ da vi forlod forretningen.
-
London 2024
Vi rejste ud med kufferter på omkring 9 kg. og rejste hjem med samme kufferter, som havde taget på og vejede 16-17 kg.
Der er blevet shoppet igennem 🫣
Selvom vi har brugt Tuben flittigt siger min mobil, at vi har gået 65.888 skridt på vores tur.
Det er altså ikke uden grund, at vi har følt os trætte i benene.
Vi mødte et par japanske damer i Primark, som havde fundet en løsning på de trætte ben … nemlig noget der mindede om en kørende el-kuffert.
Vi havde flottet os og boede på Riu Plaza Victoria.
Hotellet er bygget i 2023 og beliggende lige ved Victoria Station. Jeg havde på forhånd ønsket, at vi kom så højt på som muligt – mest for at komme væk fra gadelarmen og som et plus fik vi på 10 sal den mest fantastisk udsigt over byen.
Det var ikke en dårlig bonus at kunne ligge i sengen og se solen stå op over Houses of Parliament, Westminster Abby, London Eye, The Shard, Big Ben …
Der er en milllionmilliard mennesker i London – både på gaden, i butikkerne og i Tuben.
Sidst på eftermiddagen går og står man som sild i en tønde næsten uanset hvor man går hen.
På videoen står vi i krydset Regent Street og Oxford Street og på et kort øjeblik passerer flere mennesker end der bor i Hals.
Forretningerne i Aalborg ville blive grønne af misundelse, hvis de så hvor mange mennesker, der vælger at handle i fysiske butikker i stedet for på nettet.
Torsdag besøgte vi et julemarked ved Tower Brigde. Det behøver du ikke gå efter, hvis du står overfor at skulle til London. Det gav os anledning til at gå turen over Tower Brigde og det var så også det bedste, der var at sige om det.
På turen over broen kan du se det nye London ligge side om side med det gamle. På det første billede herunder ses det nye forretningskvarter og lige nede til højre Tower of London.
Fredag tog vi turen til Battersea Powerstation. Et af de nyere in-steder i London. Det ligger syd for Themsen og her oplevede vi noget så usædvanligt som en en næsten tom togvogn.
Battersea Powerstation er et stort shoppingcenter. Vi gik målrettet efter verdens første og eneste Gurli Gris forretning, som var åbnet kun to dage tidligere. Der skulle lidt med hjem til den søde Solveig.
Da jeg fortalte ekspedienten, at Peppa Pig på dansk hedder Gurli Gris brød hun straks ud i sang ‘Guuurli gris’.
Alle steder er vi blevet mødt af stor venlighed og hjælpsomhed.
Næsten uanset hvor du er og hvilket spørgsmål du har, er der hjælp at hente. På samtlige Tubestationer står der personale som kan hjælpe, i forretningerne er der vagter, som også kan vise vej til prøverummene og de almindelige Londonere er også umådelige gæstfri og hjælpsomme.
Og så kunne jeg sagtens vænne mig til at blive kaldt love, darling og ma’am 🙂
